-->

AkupunkturHuset v. Susanne Søe

Akupunktør & Sygeplejerske

Skjoldvej 40
7130 Juelsminde


Tlf: 26 21 28 44

Send en SMS eller e-mail for tidsbestilling
eller læg en besked på telefonsvareren


info@akupunkturhuset.dk

Akupunktur


Akupunktur er en del af traditionel kinesisk medicin = TCM , som er et omfattende medicinsk system med en historie, der går tusinde af år tilbage. Akupunktur er blot én gren af dette system, som bl.a også omfatter behandling med urter, kostvejledning, moxa-behandling, tui na (energi-massage), qi-gong, tai chi chuan og akupressur.

Akupunktur bygger på den teori, at fysisk såvel som psykisk sygdom opstår pga. energimæssige ubalancer i kroppen, og at disse kan korrigeres ved at stikke nåle i særlige punkter beliggende på meridianbaner spredt ud som et net over hele legemet. Disse akupunkturpunkter har gennem et dybere netværk forbindelse til kroppens indre organer. Herved sættes gang i kroppens egne selvhelbredende kræfter.

Akupunktur bygger på en holistisk filosofi, som siger, at alt skal ses som en del af en helhed. Et princip, der også gælder for menneskekroppen. Det betyder, at en enkelt del af kroppen ikke kan forstås, hvis man ikke ser den i sammenhæng med resten af kroppen.

Teorien om Yin og Yang er helt central for akupunktur. Yin og Yang er to modsatrettede men komplementære kræfter, som gennemsyrer alt i universet. Så længe Yin og Yang er i relativ balance, er mennesket sundt.

Det, som gør os levende, er Qi (livs-energi), som er drivkraften i vores krop. Hvis ikke vi har tilstrækkelig Qi, eller hvis denne er blokeret, vil det give os sygdom/ubalance. Akupunktur arbejder altid hen mod balance / ligevægt / homøostase. Derfor kan akupunktur hos raske mennesker afbalancere organismens funktioner, og derved forklare hvorfor akupunktur kan forebygge sygdom.


Den vestlige medicinske forståelse af akupunkturen er muligvis mere håndgribelig i nedenstående populære beskrivelse:
Det at stikke en nål gennem en overfladisk struktur og stimulere et punkt under huden igangsætter et signal til central-nervesystemet. Her sker en bearbejdning af disse elektriske impulser, som så i omarbejdet form vender tilbage til dels det område, hvor nålen blev isat, dels til andre vigtige organer og systemer i kroppen. Denne elektriske signal-trafik i nervesystemet er det, som muliggør akupunkturens brede virkningsflade.

Akupunkturen virker bl.a på nervesystemet, blodkredsløbet og det hormonelle system.

Akupunkturen har en smertestillende effekt, idet den frigør neurohormoner bl.a det kendte endofin, som er et morfin-lignende kemisk stof, der frigives fra nervecellerne. Så udover den positive smertestillende effekt virker endofinerne også beroligende men har til gengæld ikke de uheldige sløvende bivirkninger. Det er bl.a derfor akupunktur er særdeles velegnet til mange former for afvænning fra fx. tobak, beroligende medicin, sovemedicin og alkohol.

Endofinerne dæmper de smerteimpulser, som sendes via de perifere nerver ind i centralnervesystemet. Når smerteimpulserne bliver dæmpet i rygmarven, når de ikke frem til hjernen og bliver derfor ikke registreret af bevidstheden. På denne måde kan akupunktur have en smertedæmpende effekt, der kan virke positivt på bestemte smertelidelser.

Akupunktur er immunstimulerende og kan således forøge kroppens hvide blodlegemer.


Akupunktur kan anvendes for flere forskellige lidelser:
» Allergi og høfeber
» Barnløshed / infertilitet
» Bivirkning af konventionel kræftbehandling
» Bivirkninger ved medicinforbrug
» Bihulebetændelse
» Diarre
» Følelsesmæssige problemer fx angst, uro, stress, sorg og lettere depressioner
» Fibromyalgi
» Fordøjelsesproblemer
» Forstuvning
» Fødselshjælp og restitution efter fødslen
» Graviditetsgener
» Gigt, slidgigt , ledegigt
» Hovedpine
» Lettere hjerte/kredsløbsproblemer, herunder også angina pectoris
» Hormonelle forstyrrelser
» Kvalme
» Mavesårslignende symptomer
» Menopause /Overgangsalder
» Menstruationsproblemer
» Migræne
» Ledsmerter
» Luftvejslidelse
» Nedsat immunforsvar
» Oppustethed
» Seneskedehinde betændelse
» Smertetilstande generelt
» Sportsskader
» Stress
» Sårbehandling
» Søvnløshed
» Tennisalbue, musearm, frossen skulder, piskesmæld
» Træthed og følelsen af manglende energi
» Understøttelse ved fx rygeafvænning
» Urinvejslidelse fx blærebetændelse

Akupunktur Akupunktur for børn Akupunktur