-->

AkupunkturHuset v. Susanne Søe

Akupunktør & Sygeplejerske

Skjoldvej 40
7130 Juelsminde


Tlf: 26 21 28 44

Send en SMS eller e-mail for tidsbestilling
eller læg en besked på telefonsvareren


info@akupunkturhuset.dk

Barnløshed


Akupunktur for barnløshed

Akupunktur er en terapiform, der har vundet indpas som supplerende terapi til konventionel barnløshedsbehandling.

Årsagen til den øgede interesse er ikke mindst offentliggørelsen af nyere svenske og tyske undersøgelser. Undersøgelser, der dels påviser en fysiologisk effekt af akupunkturbehandlingerne, og dels peger i retning af , at man med akupunktur kan forhøje succesraten i forbindelse med IVF. Tallene fra et tysk forsøg viser en øgning fra 26,3 % til 42,5 % i antallet af registrerede graviditeter, når IVF-behandlingen suppleres med akupunktur. Disse tal er nu yderligere bekræftet gennem et forsøg på fertilitetsklinikken Trianglen i Danmark.

Den metode, der er anvendt under ovennævnte undersøgelser, går ud på, at akupunktur gives lige før og efter ægoplægningen i akupunktur-klinikken eller på fertilitetsklinikken.

Den traditionelle kinesiske medicin lægger dog også op til andre måder at behandle for barnløshed. Behandles hver enkelt kvinde individuelt og tilrettelægges forløbet efter den enkeltes situation, vil resultatet af insemination, IVF, ICSI og opnåelse af naturlig graviditet blive forbedret.

Hvis en person, der er i fertilitetsbehandling, har fået flere akupunkturbehandlinger forud for ægoplægningen, er det ikke nødvendigt af give akupunktur umiddelbart før og efter denne. Virkningen af akupunktur bevarer sin maksimale intensitet i mindst 24 timer efter en behandling.

Generelt anbefales det, at man får 4-5 akupunkturbehandlinger under nedregulering og hormonstimulering. Hvis man er over 35 år, eller har gynækologiske problemer, eller hvis man har flere end 3 mislykkede forsøg med IVF eller ICSI bag sig og eventuelt responderer dårligt på hormoner, anbefales flere behandlinger.


Virkningen af akupunktur.

» forøger blodcirkulationen i livmoderen og forbedre kvaliteten af slimhinden.
» integrerer udefrakommende hormoner med egne hormoner.
» ovariernes funktion forbedres, således at muligheden for større follikel-produktion er tilstede.
» mindsker bivirkningerne fra hormonindtagelsen ( fx hovedpine, utilpashed, sved osv ).
» afbalancerer kroppen og afspænder livmoderen.
» styrker immunforsvaret.
» forbedrer sædkvaliteten og endnu mere sædcellernes bevægelighed.
» reducerer risikoen for abort.

akupunktur mod barnløshed akupunktur mod barnløshed