-->

AkupunkturHuset v. Susanne Søe

Akupunktør & Sygeplejerske

Skjoldvej 40
7130 Juelsminde


Tlf: 26 21 28 44

Send en SMS eller e-mail for tidsbestilling
eller læg en besked på telefonsvareren


info@akupunkturhuset.dk

Akupunktur og kræftbehandling


Mange søger en alternativ behandling som supplement til traditionel kræftbehandling. Akupunkturbehandling har ikke som mål at kurere kræft. Der findes ingen forskningsresultater som viser, at dette er muligt.

Akupunkturbehandling kan være en stor hjælp i forbindelse med reduktion og lindring af fysiske og emotionelle symptomer relateret til kræftsygdom.
I en omfattende forskningsanalyse fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York konkluderes, at akupunktur har en lindrende effekt på kroniske smerter, hvorfor der opfordres til, at akupunktur bliver anerkendt som terapeutisk behandlingsmulighed.
Undersøgelser, der omhandler smertebehandling i forbindelse med akupunkturbehandling i kombination med smertestillende medicin giver bedre smertelindring end behandlinger med smertestillende medicin alene.

Kræftens Bekæmpelse skriver, at der findes veldokumenterede forskningsundersøgelser, der tyder på, at akupunkturbehandling kan mindske kvalme og opkastning som følge af kemoterapi, ligesom der er foreløbige resultater, der viser en effekt af akupunktur mod hedeture og nattesved.
Akupunktur virker støttende på kroppens naturlige immunsystem . Isættelse af nåle i specifikke immumstimulerende punkter er blevet undersøgt i forskellige studier, og der er fundet, at akupunkturbehandling kan øge dannelsen af hvide blodlegemer.
Akupunkturbehandling kan reducere den træthed, der automatisk følger med en kemoterapeutisk behandling og kan således føles som et boost til energiniveauet.

Akupunktur kan mindske generne fra de neuropatier, som visse former for kemoterapi kan forårsage som bivirkning.
Som udgangspunkt er der flere måder at gribe akupunkturbehandlingerne an i et kræftbehandlingsforløb.
Nogle kommer i perioden omkring kemoterapibehandlingerne for at reducere kvalme og regulere fordøjelsen.
Overordnet set er det anbefalelsesværdigt at få akupunkturbehandling kontinuerligt under hele sygdomsforløbet evt med hyppigere behandling i dagene med kemoterapi.

Udsigt fra AkupunkturHuset