Akupunktur
Akupunktur og anvendelse
Akupunktur er en del af traditionel kinesisk medicin = TCM , som er et omfattende medicinsk system med en historie, der går tusinde af år tilbage. Akupunktur bygger på den teori, at fysisk såvel som psykisk sygdom opstår pga. energimæssige ubalancer i kroppen, og at disse kan korrigeres ved at stikke nåle i særlige punkter beliggende på meridianbaner spredt ud som et net over hele legemet. Disse akupunkturpunkter har gennem et dybere netværk forbindes til kroppens indre organer. Herved sættes gang i kroppens egne selvhelbredende kræfter. Akupunktur bygger på en holistisk filosofi, som siger, at alt skal ses som en del af en helhed. Et princip, der også gælder for menneskekroppen. Det betyder, at en enkelt del af kroppen ikke kan forstås, hvis man ikke ser den i sammenhæng med resten af kroppen. Teorien om Yin og Yang er helt central for akupunktur. Yin og Yang er to modsatrettede men komplementære kræfter, som gennemsyrer alt i universet. Så længe Yin og Yang er i relativ balance, er mennesket sundt. Det, som gør os levende, er Qi (livs-energi), som er drivkraften i vores krop. Hvis ikke vi har tilstrækkelig Qi, eller hvis denne er blokeret, vil det give os sygdom/ubalance. Akupunktur arbejder altid hen mod balance / homøostase. Derfor kan akupunktur hos raske mennesker afbalancere organismens funktioner og derved forklare, hvorfor akupunktur kan forebygge sygdom.

Den vestlige medicinske forståelse af akupunkturens virkning

Det at stikke en nål gennem en overfladisk struktur og stimulere et punkt under huden igangsætter et signal til centralnervesystemet. Et akupunkturpunkt består af et specifikt område, hvor der er høj koncentration af nerveender, blodkar og bindevæv. Disse punkter er ofte forbundet med meridianbaner, som i traditionel kinesisk medicin beskrives som energibaner, der løber gennem kroppen.I den vestlige medicinske forståelse ses akupunkturpunkterne som steder, hvor stimulering kan påvirke det lokale væv, nervesystemet, blodkredsløbet, det hormonelle system og kroppens andre fysiologiske processer. Denne elektriske signaltrafik i nervesystemet er det, som muliggør akupunkturens brede virkningsflade.
Akupunkturen har en smertestillende effekt, idet den frigør neurohormoner bl.a det kendte endofin, som er et morfinlignende kemisk stof, der frigives fra nervecellerne. Udover den positive smertestillende effekt virker endofinerne også beroligende men har til gengæld ikke de uheldige sløvende bivirkninger. Det er bl.a derfor akupunktur er særdeles velegnet til mange former for afvænning.
Akupunktur er immunstimulerende og kan således forøge kroppens hvide blodlegemer.
Den præcise mekaniske bag akupunkturens virkning er stadig under forskning, men mange studier har dog påvist dens positive effekter .