Om mig
Susanne Søe
både akupunktør og sygeplejerske
Susanne har ejet og drevet AkupunkturHuset siden 2000
Susanne er sundhedsautoriseret akupunktør, hvilket betyder, at hun er uddannet sygeplejerske og videreuddannet sig i akupunktur.
At være sundhedsautoriseret indebærer, at man er registreret hos Sundhedsstyrelsen og arbejder under gældende lovgivning og etiske retningslinier fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Som sundhedsperson bruger Susanne akupunktur som resultat af faglige begrundede vurderinger og oftest i forbindelse med evidensbaserede resultater.
Susanne har gennemført det lovmæssige kursus , der kræves af autoriserede sundhedspersoner i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen. Dette krav blev indført i 2024 for at øge patientsikkerheden og reducere risikoen for alvorlige komplikationer som pneumothorax ( sammenklappelig lunge).

Kombinationen af sygepleje og akupunktur – en styrke for patientsikkerheden
At være både sygeplejerske og akupunktør forener det bedste fra to verdener: den sundhedsfaglige viden, kliniske erfaring og etiske ansvar, der følger med autorisationen – og den helhedsorienterede tilgang fra den traditionelle kinesiske medicin. Denne kombination styrker ikke blot kvaliteten af behandlinger, den øger også patientsikkerheden og er med til at skabe en tryg- og tillidsfuld ramme, da behandlingen udføres af en person med autorisation og tavshedspligt.
Susanne tilbyder en sikker, ansvarlig og omsorgsfuld behandling, der forener moderne evidens og årtusindgamle principper.