Graviditet og fødsel
Graviditet og akupunktur:
Akupunkturbehandlinger givet gennem hele graviditeten vil kunne lindre graviditetsrelaterede gener. Akupunktur vil mindske igangsættelse af fødsler, vil forbedre fødselsforløb og medvirke til en mere vital barselsperiode
Fødselsforberedende akupunktur:
Fra uge 36 og frem til termin kan akupunktur anvendes til at forberede kroppen på fødslen.
Behandlingerne kan fremme den hormonelle regulering og derved blødgøre livmoderhalsen og forberede livmoderen på fødselsarbejdet, samtidig med at akupunkturen øger blodtilførslen til livmoder og barnet.
Behandlingen kan også hjælpe med at skabe en følelsesmæssig balance, hvilket kan være medvirkende til en roligere fødselsoplevelse.
Akupunktur som modning/igangsættelse:
En vigtig effekt af akupunktur er, at den kan hjælpe med at modne livmoderhalsen, hvilket kan gøre fødslen lettere og mindske risikoen for behov for medicinsk igangsættelse.
Fødselsmodning med akupunktur gives 2-3 gange ugentligt fra terminsdato. Det er en noget kraftigere metode end den fødselsforberedende behandling, da målet her er at blødgøre og afkorte livmoderhalsen, og fremme livmoderens sammentrækninger og således bidrage til, at fødslen starter naturligt, når tiden er inde.
Modningsakupunktur startes først ved terminsdato med mindre fødslen skal sættes i gang medicinsk før terminsdato.
Graviditetsrelaterede gener, som akupunktur kan afhjælpe:
Graviditetskvalme
Bækken- og rygsmerter
Karpaltunnelsyndrom
Forstoppelse
Væske i kroppen
Halsbrand
Blærebetændelse
Graviditetskløe
Bihulebetændelse
Efterfødselsforløb og akupunktur
Akupunktur er en gavnlig støtte i efterfødselsforløbet, da behandlingerne kan fremme fysisk og psykisk velvære i en sårbar periode – både for mor og barn.
Efter en fødsel gennemgår kvindens krop en enorm fysisk omstilling.
Akupunktur kan hjælpe med at
fremme kroppens heling efter fødslen, især ved kejsersnit og bristninger
styrke kroppens energi, som ofte er svækket efter fødsel, især hvis der har været større blodtab
lindre efterveer og smerter i bækken, lænd ,skuldre eller nakke – områder som ofte er belastede under graviditet og amning
stimulere mælkeproduktion ved at stimulere oxytocin og prolaktin, som er centrale hormoner i mælkeproduktion
lindre spændinger i brystet og afhjælpe begyndende brystbetændelse
dæmpe uro og bekymring ved at aktivere det parasympatiske nervesystem
Mor og barn er tæt forbundne. Barnet spejler sig i morens trivsel, hvorfor det er vigtigt, at kvinden er i balance både fysisk, emotionelt og hormonelt.
Akupunktur kan- indirekte gennem moren- hjælpe med at
barnet lettere finder ro
at deres indbyrdes tilknytning styrkes. En stærk tidlig tilknytning er grundlaget for barnets følelsesmæssige udvikling
at amningen forløber bedre, så udgangspunktet for barnets ernæringstilstand er så god som muligt, og så den tætte vigtige kropskontakt og blikkontakt mellem mor og barn er omgivet af ro. Barnet vil mærke morens regulerede nervesystem og respondere med større tryghed og trivsel.